Arla Lykkebjerg

- det seneste skud på stammen i Arla unika sortimentet blev igår tirsdag, præsenteret for en bred skare af madentusiaster og gastronomiske ildsjæle i kulturhuset Nordatlantens Brygge i København.

arla lykkebjerg

Arla Lykkebjerg

Arla har efter 70 års stilstand fået lov til igen at producere råmælksost. Råmælksost er en fast betegnelse for ost, der er lavet på rå upasteuriseret mælk. Osteproduktion af upasteuriseret mælk blev opgivet i Danmark inden anden verdenskrig og blev definitivt forbudt i 1967. Årsagen var, at råmælksosten havde svingende kvalitet, og at den bakteriologiske risiko var for stor.
Siden er landbrugets kvalitetsstyringssystemer blevet forbedret, og Arla kan nu lave en råmælksost, hvor fødevaresikkerheden er i top. Arla Lykkebjerg produceres udelukkende af mælk fra en 100 køer stor besætning på gården Lykkebjerg, mælken er håndmalket af det hollandske ægtepar, som ejer gården. Selve produktionen foregår på Tistrup Mejeri hvor der til lejligheden er blevet lavet et råmælks-osteri.

Arla lykkebjerg

Arla Lykkebjerg - her serveret med Deutz Champagne fra H.J Hansen.

Men inden jeg som inviteret til denne festdag for oste-afficionadoer og madentusiaster kan smage, føle og dufte hvor vidunderlig denne ost, ligger der 5 års hårdt udviklingarbejde, tilladelsessøgninger og sidst men ikke mindst et omfattende egenkontrolsprogram som sikrer at fødevaresikkerheden er i top! Har det så været umagen værd? HELT BESTEMT! Lykkebjerg er en vidunderlig ost med krop og sjæl, proklamationerne om at ost lavet på råmælk skulle smage af mere, og have bibeholdt flere nuancer end ost lavet på pasteuriseret mælk er ikke usande, de er i allerhøjeste grad sandt! Lykkebjerg emmer af smagsnuancer, frisk hasselnød, brunet smør og en anelse stald – på den gode måde!

Arla Lykkebjerg

Arla Lykkebjerg, her serveret med Malt "muffins" og Herslev Bryghus Barley wine og Forårsbryg.

Lanceringen fandt sted i kulturhuset på Nordatlantens brygge, ovenpå en af dansk gastronomis største bastioner for nytænkning, udvikling og velsmag, nemlig Noma. Her tog John Gynther, (Premium food manager) som står bag Arla Unika projektet og Maja Møller (chef for forbrugerdialog og – kommunikation.) imod. Helt deroppe under taget i det gamle kulturhus, summede det af liv, musik og begestring over den gode Lykkebjerg ost. En oste-lancering lyder måske for nogen som besynderlig og ligegyldig – men det virkede absolut ikke sådan, flere prominente gastronomer og resturatører var mødt frem for at støtte op – og sikkert også for at smage på dette stykke historie som har fået liv i John Gynthers hænder. John og Arla Unika projektet fortjener efter min ydmyg mening så meget ros og opbakning som overhovedet muligt for at manifestere at Danmark altså også kan producere oste af international kaliber!

arla  lykkebjerg

Talere til lanceringen af Arla Unika´s sidste nye skud på stammen Arla Lykkebjerg.

Efter taler af bla. Peter Giørtz-Carlsen (Lande Direktør, Arla), Jan Krag Jacobsen (præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi) og sidst men ikke mindst John Gynther som fortalte om den ny Arla Lykkebjerg og samtidigt takkede Ejerne af Gården Lykkebjerg, Grietsje og Sjoerd Koudenburg og Lars Nissen, leder for Tistrup Mejeri. Slog folk sig løs på smagningen af den længe ventede Arla Lykkebjerg, med en kreation af Allan Poulsen (tidligere Henne kirkeby Kro) og Champagne, Vin samt portvin fra H.J Hansen. Herslev Bryghus serverede deres forårsbryg og barley wine – øl er stadigvæk en kende utraditionelt til ost – det er der absolut ingen grund til! Øl og ost klæder  hinanden fortrinligt!

Arla Lykkebjerg

Adam Price - dagens auktionarius opfordrer til "kvæg-auktions" stemning.

Arla Unika havde doneret 20 af de første Arla Lykkebjerg oste til Fonden til fremme af Dansk Gastronomi. Som blev bort auktioneret til højstbydende, et skægt og godt intiativ – Auktionarius var ingen mindre end Adam Price, han klarede auktionen på glimrende vis, og sluttede af med selv at købe den sidste Arla Lykkebjerg, med produktionsnumret 001 – En ost John Gynther var meget meget lidt interesseret i at sælge, hvilket fik godt 2 kg Arla Lykkebjerg op i den nette sum af 25.000,- de resterende oste gik til ligeomkring 300-330 kr. kiloet – jeg er selv så heldig at have en 1,8 kg. Arla lykkebjerg med produktionsnumret 003 liggende ude i køleskabet og smile til mig! Den skal nok få ben at gå på, kan jeg garantere – jeg har allerede flere forskellige prøvelser den skal udsættes for.

Arla Lykkebjerg

Adam Price og John Gynther prutter om prisen på den sidste og førstnummererede Arla Lykkebjerg i serien.

Sidst men ikke mindst løftede John sløret for at Arla åbner en butik i torvehallerne i københavn, hvor deres gourmetprodukter samt andre unika produkter som ellers ikke er i normal handel skal forhandles. Så indtil da må man væbne sin gane med tålmod – som en meget ringe trøst kan jeg dog garantere det er ventetiden værd!

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet onsdag 29 februar, 2012 kl. 11:48 am og er arkiveret under Mad, Tips & Tricks. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

6 Kommentarer Smid en kommentar!

    Tommy said:

    mar. 1, 2012

    Spændende læsning, tak for det!
    Har du nogen idé om hvor os “normale” levende kan få fat på disse produkter, udover Torvehallerne?

      Faster Philip said:

      mar. 4, 2012

      Hej Tommy,

      Selv tak da :-)

      Ja Føtex Food har nogle af dem – ellers kun Ab catering – hørkram etc.

    Niels said:

    mar. 13, 2012

    Begrebsforvirring.

    Rå mælk og råmælk er faktisk ikke det samme. Rå mælk er upasteuriseret mælk, som der menes her. Råmælk er den første mælk, der bliver malket fra koen efter kælvningen. Den er ekstra fed og fuld af alle mulige sporstoffer etc. Før i tiden blev den regnet for en delikatesse på landet og blev blandt andet brugt til råmælksbudding. Jeg tror dog aldrig den har været solgt kommercielt, og i dag ville de fleste nok finde den alt for fed. Desuden er man i hvert fald hos økologerne blevet opmærksom på vigtigheden af at kalvene får råmælken af hensyn til deres immunsystem.

    Men for folk med lidt landbrugstilknytning er artiklen altså lidt forvirrende…

      Faster Philip said:

      mar. 14, 2012

      Hej Niels,

      Tak for forklaringen, jeg er nu bekendt med ovenstående – men Arla selv inkl. resten af den skare der nu måtte have skrevet om dette emne kalder det alle råmælksost. Jeg håber da ikke der er nogle der forestiller sig at det rent faktisk er mælken der er taget direkte efter kælvningen.

      De bedste hilsner

      Faster Philip

    Maja Møller said:

    mar. 20, 2012

    Tak for den fine omtale af Lykkebjerg Philip. Vi i Arla har fået flere henvendelser på forskellen mellem rå mælk og råmælk – og jeg tænker, at den forklaring, som min kollega John Gynther giver andre steder – måske også kan bruges her: John forklarer, at det naturligvis ikke er Colostrum vi anvender, men at vi taler om ikke-pasteuriseret mælk.

    Når vi alligevel tillader os at bruge ordet, Råmælksost – skyldes det, at Sprognævnet i 2009 satte en stopper for forvirringen omkring råmælk og rå mælk. Sprognævnet konkluderer, at rå mælk og råmælk nu er ensbetydende, og at ordet for den almindelige dansker ikke kan betyde andet end ubehandlet mælk. Heraf fremgår, at det også er helt i orden at bruge ordet råmælksost om en ost af ubehandlet rå mælk (altså upast. mælk).

      Faster Philip said:

      mar. 22, 2012

      Hej Maja,

      Selv tak! og tak for udredningen :-)

      De bedste hilsner

      Faster Philip

Smid en kommentar!