Citrustærte / Lemon-Lime Pie

mandag 01 juni, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Desserter

Citrustærte


Lemon-Lime Pie

Ingredienser:

Mørdej:
200 g hvedemel
70 g flormelis
100 g smør
1 æg

Fyld:
10 kviste frisk mynte
3 æg
3 æggeblommer
150 g sukker
1½ dl saft af citron og lime

Mørdejen bankes sammen ved at komme hvedemel og flormelis i en skål, og smuldr smørret heri. Saml dejen med ægget. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mel. Er dejen derimod for tør, tilsættes lidt koldt vand. Lad dejen stå koldt i ca. 30 minutter, før den rulles ud.

Rul tærtedejen ud, så den passer til en tærteform på ca. 27 cm diameter. Smør formen, læg dejen ned i den, godt ind i kanten, og klem overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel. Læg et stykke bagepapir over bunden, og fyld den med tørrede bønner. Bag tærtebunden i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter. Fjern bønner og bagepapir, og sænk varmen til 125 grader.

Fyldet laves ganske snildt ved at pille bladene af mynten, og hak dem fint. Pisk æg, æggeblommer og sukker sammen. Tilsæt citron- og limesaft samt mynteblade. Hæld fyldet over den forbagte tærtebund, og bag tærten færdig i ca. 40 minutter. Afkøl tærten og vupti så den klar.

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet mandag 01 juni, 2009 kl. 7:13 pm og er arkiveret under Desserter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar!