Jule Creme brulee

onsdag 23 december, 2009 2 Kommentarer Postet under: Jule opskrifter

Jule Creme Brulee

Creme brulee til 4 pers.

creme brulee

Creme brulee - jule modellen.


Rørsukker til karamel skallen.

3 1/2 dl fløde

1 dl sødmælk

4 store æggeblommer

70 gram rørsukker

1 vanillestang

skallen fra en appelsin

et skvæt cognac eller grand marnier

et skvæt julesirup fra frk. Hjertefryd

Skrab vanillestangen for kornene, og rør æggeblommer, vanille og sukker godt sammen, RØR! ikke piske, for så blir det noget værre hø senere…. Bland mælk og fløde i og rør godt, stil koldt i en times tid.

Fordel massen i 4 cocote eller ramekin´er og bag dem i en 100 grader varm ovn i 40-60 min. Den skal sætte sig, men stadig være en smule skælvende i overfladen. Og lad dem køle helt af i min. 3 timer.

Og så kommer det allersjoveste, at karamellisere overfladen, drys et tæt men ikke tykt lag sukker over overfladen og find din brænder frem, og brænd overfladen til der er en glat gylden overflade, og voila…

Server evt. med en bærcoulis, eller lidt frisk frugt, råmarinerede bær, eller en krokant, men creme brulee´en er en himmerigs mundfuld i sig selv. Man kan også forsøge sig med en ske af touile, det er lidt mere omstændigt men det er saft suseme et blæret tilbehør.

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet onsdag 23 december, 2009 kl. 7:09 pm og er arkiveret under Jule opskrifter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

2 Kommentarer Smid en kommentar!

    Kristian said:

    dec. 24, 2009

    MUMS – Hvorfor har man ikke tænkt på at jule den opskrift op noget før?
    Den lyder bare rigtig lækker.

    Glædelig jul.

    Faster Philip said:

    dec. 24, 2009

    Hej Kristian ;-)
    Jamen du har ret, hvorfor har man ik lige gjort det før? Men jeg havde fået noget julesirup fra frk.Hjertefryd og det er lisom at den råbte på at blive smidt i creme brulee’en. Ja og alt muligt andet faktisk ;-)

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie.

    De bedste hilsner

    Faster Philip

Smid en kommentar!