CousCous & Culotte med bagt hvidløgs kryddersalsa.
tirsdag 02 februar, 2010 Ingen Kommentarer Postet under: Hovedretter
Culotte & CousCous med bagt hvidløgs kryddersalsa.
4 pers.
Ingredienser:
1 kalveculotte ca.1-1,2 kg
250 gram cous cous
1 bundt forårsløg
10 cocktail tomater
8-10 “solo” hvidløg, også kendt som kinesiske hvidløg.
1/2 agurk
3 tyrkiske snackpebre
frisk løvstikke
frisk koriander
frisk bredbladet persille
frisk brøndkarse
olie
salt
peber
worchestersauce
Gnid den ridsede culotte ind i salt og peber, friskkværnet selvfølgelig! I en bradepande med den og hvidløgene, de skal i ovnen ved 200 grader ca. 55 min. Hvidløgene kan godt tages ud efter 30 min. Imens vaskes tomater og snackpebre, og tomater deles i halve og derefter i 5 både pr. halve. Kog en ca. 1/2 liter vand, og hæld over couscous´en så det lige dækker, spæd evt op hvis den ik er blevet blød nok, men den skal ikke være våd! Jeg plejer at tilsætte lidt olie og limesaft til couscous´en inden jeg hælder det kogende vand over. Løgene snittes meget fint, og kommes i couscous´en, pebre og tomater tilsættes sammen med den fint snittede agurk, og groft snittede persille.
Derefter samler du en håndfuld koriander, løvstikke, persille og brøndkarse og vasker disse, og snitter mellem fint, sammen med de bagte hvidløg, så du har en grov salsa, tilsæt salt, peber, og worchestersauce. Rør den godt, så alle smagene blir fordelt, smag evt til med lidt limesaft.
Når culotten er færdig pakker du den i sølvpapir med et klæde over i ca. 15 min inden du skærer den. Jeg anrettede som ovenfor, server evt med et godt brød.
Dette indlæg blev postet tirsdag 02 februar, 2010 kl. 6:01 pm og er arkiveret under Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.








Folk siger :