Om mig
Jeg har tidligere arbejdet som kok, er dog ikke kok af uddannelse, men af hjertet! Jeg har også været i Vin & Spiritus branchen et par år, det har absolut ikke forringet min interesse for mad og i særdeleshed ikke drikke. Jeg har altid haft en brændende interesse for madlavning, køkkengrej og gode råvarer, jeg tror jeg kan takke min mor for at have mig med i køkkenet helt fra barnsben af. Der sad jeg troligt og kiggede med når hun fabrikerede både det ene og det andet. Men der gik ikke mange år før jeg altså også selv ville være med. Det tidligste billede af mig igang i køkkenet med en kiksekage, er jeg kun 3 1/2. Jeg har altid kigget mine forældres venner, mine egne venner og andre kokke over skuldrene når jeg havde muligheden, selv fra helt lille. Det vigtigste ved mad er for mig er, den kærlighed vi beriger den med, et ukueligt engagement, og lyst til at lave mad, som kan glæde, overraske, forundre, inspirere og få kærligheden frem på tungen, og glæden til at boble i maven. Ethvert godt stykke håndværk kommer fra hjertet! Hjerne til hjerte til hånd” de ord tænker jeg ofte over, jeg lægger mærke til om ting er vellavede, glæden ved et produkt der er lavet med kærlighed er dog det bedste, nyd maden, nyd at lave maden, nyd glæden ved den gode mad du har produceret glæde andre.
Ideen med denne blog er, at lade andre inspirere, til at få lidt flere farver frem på paletten og nyde mad i alle dens facetter. At kaste sig ud i det og forsøge sig med nye tiltag og metoder. Måske endog finde sig en ny hobby, for ærlig talt jeg vil gerne indrømme, at min største hobby er Mad & Drikke. Jeg elsker at lave mad, ikke sådan helt igennem en kedelig mandag aften men måske tirsdag aften, for så har jeg fået en ny ide og den skal dælme prøves. Så jeg hopper i forklædet og kokkererer på livet løs. Efter en lang dag, bruger jeg faktisk også madlavningen til at drosle ned med, det er så berigende at stå med et produkt i hånden inden for en overskuelig fremtid. Og så kan man tilmed glæde sig over det er velsmagende. Kald mig bare sær men jeg hygger mig kongeligt med at hakke, snitte, rive, forme, stege, braissere og dampe.
Hvis du har råd, tips eller spørgsmål så send endelig en mail på : philip@faster-philip.dk
Så er der kun en ting at sige, Velbekomme Allesammen!







Folk siger :