Grill føljeton opskrift 4.
lørdag 18 juli, 2009 Ingen kommentarer Postet under: Grill, Hovedretter
Peberbøf med orangeglaserede skalotteløg, mos af grillbagte kartofler og hvidløg, serveret med portvin
4 pers.
Ingredienser:
1 flaske god portvin, dog ikke for høj alder.
4 gode bøffer
15 skalotteløg
2 dl orangejuice
2 kg kartofler
1 dåse grønne madagascar peberkorn
3 hvidløg
Smør
mælk
salt
citronpeber
balsamico
Tænd op i grillen, og placer en stor alubakke med rengjorte kartofler og de 3 hvidløg i, og lad dem bage ved ca.200 grader i 1 time for hvidløgene og 2 timer for kartoflerne.
Åbn dåsen med peberkorn og hæld lagen fra, og hak ca halvdelen med et par fed hvidløg og salt og peber, og spred massen ud over en tallerken og sæt bøfkanterne heri så de bliver dækket på kanten hele vejen rundt.
Pil og skær enderne af skalotteløgene og kom dem i en lille kasserolle, hæld orangejuice, og 2 spsk balsamico ved, samt salt og peber, og lad dem koge op, og skru så ned, de må ikke bulderkoge, for så glider løgenes lag fra hinanden. Og efter ca. 15 min, er væden reduceret så meget af løgene er tæt ved at være glaseret, så kan man skrue op for lige at gi dem det sidste.
De bagte kartofler og bagte hvidløg pilles, kartoflerne moses groft, og de bagte hvidløg kommes i en blender, tilsat 1 dl mælk, smør, salt, peber, lidt friskhakkede urter, og et skvæt balsamico. Og blendes til en jævn puré, den må ikke være for tyk, den skal være lind. Den vendes/røres i de moste kartofler. Smag evt til med salt og peber.
Bøfferne grilles efter preference, server med mos, glaserede løg, evt med lidt fyldte chilier som jeg har gjort, og en god portvin, samspillet mellem de søde, frugtige nuancer og stærke, pebrede toner og portvinen er spetakulær!
God Grillning og velbekommen!
Dette indlæg blev postet lørdag 18 juli, 2009 kl. 18:13 og er arkiveret under Grill, Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.





