Gulyásuppe.
torsdag 05 marts, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Supper
Gulyásuppe
4 pers.
Ingredienser:
500 g oksekød fx skank bov eller nakke
200 g løg
2-4 fed hvidløg
50 g smør
1 tsk kommen
2 spsk paprika
1 liter kogende vand
1-2 grønne peberfrugter
2 røde tomater
500 g kartofler
salt og peber
Skær oksekødet i 3 cm tern. Pil løgene og hak dem groft. Pil hvidløgsfeddene og hak dem. Varm smør i en tykbundet suppegryde, sauter løgene langsomt til de begynder at tage farve. Vend kødet i løgene og brun kødet i ca. 10 minutter ved jævn varme, så hverken løg eller fedtstof brænder på. Tilsæt hvidløg, kommen og paprika og vend det godt. Hæld kogende vand på, så det dækker, skru ned og lad det simre svagt 1-2 timer.
Flæk peberfrugten og fjern indmad. Del dem igen på langs og skær dem derefter i 2 cm strimler på tværs, skind tomaterne og hak dem groft. Kom peberfrugt og tomat i gryden. Smag til med salt og peber og lad det simre yderligere 30 minutter.
Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kom dem i gryden og lad det hele koge i ca. 30 minutter yderligere, smag til med salt og peber.
Dette indlæg blev postet torsdag 05 marts, 2009 kl. 7:30 pm og er arkiveret under Supper. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.






Folk siger :