Julebagels

lørdag 05 december, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Jule opskrifter

Julebagels

ca. 12-15 julebagels

Ingredienser:

1 kg godt hvedemel

1 spsk kværnet havsalt

2 spsk stødt kanel

2 dl lyse rosiner

500 ml lunkent vand

15 g. gær

1 spsk olie, neutral solsikke, valnødde, rapsolie.

2 spsk rørsukker

olie spray

en grydefuld vand

2 spsk malt el. rørsukkersirup

Mel, salt, kanel, rosiner blandes sammen i en stor skål. Bland derefter gær, olie og rørsukker i det lunkne vand. Melblandingen hældes ud på et bord, og der laves et lille hul i midten, hvor væsken hældes i. Det hele æltes sammen, indtil man har en fast og elastisk dej. Tilføj evt. lidt mere mel sidst i æltningen, hvis dejen ikke slipper bord og hænder.

Dejen formes til en kugle som lægges i en olisprayet skål og sprayes lidt på toppen. Skålen overdækkes med film eller et varmt, fugtigt klæde og hæver et lunt sted i en time. Herefter æltes dejen godt igennem på et melet bord og deles i 12-15 stykker. Hvert dejstykke rulles til en lang pølse, som samles i enderne til runde ringe. Ringene lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor de hæver under klæde i 20 min. Imens sættes en gryde over med vand og sirup.

Prøv evt. at finde den gode maltsirup, som er et godt restprodukt, vi efterhånden har glemt at bruge. Når de 20 min. er gået, og vandet koger, kommes ringene ned i gryden ca. 4 af gangen alt efter
grydens størrelse og koger ca. 30 sek. på hver side.

Herefter tages julebagelsne op, drypper af på et klæde og lægges på bagepladen igen. JuleBagelsne bages i ovnen v. 225 grader i 10-15 min. til de er sprøde og gyldne. Server julebagels til en god kop kaffe, gløgg eller til morgenmaden. Kun fantasien sætter begrænsninger – faktisk er julebagels også temlig gode som sprødt brød (skåret på en pælågsmaskine) til fx. en stærk ost med lidt pæremarmelade.

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet lørdag 05 december, 2009 kl. 6:13 pm og er arkiveret under Jule opskrifter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar!