Kalvekotelet i ovn med portvinsløg og glace.
onsdag 14 april, 2010 Ingen Kommentarer Postet under: Hovedretter
Kalvekotelet i ovn med portvinsløg og glace.
2 pers.
Ingredienser:
2 gode kalvekoteletter med ben.
20 rosenkål
8-10 gode store jordskokker
2 fed hvidløg
Portvinsløg : (opskriften findes under hjemmelavet fra bunden)
Glacen kan laves nemt, ved at nappe lidt af den blanding portvinsløgene reduceres i, og monter den efterfølgende med enten fløde eller smør.
Jeg startede med at tænde for ovnen på 220 grader så skrællede jeg skokkerne, og pillede de yderste blade af rosenkålene, og halvede kålene, og skar skokkerne i både, og til sidst pillede jeg hvidløgene og skar dem fint i skiver.
Dernæst varmede jeg en pande rigtig godt op, og stegte koteletterne hurtigt af, og kom dem i en bradepande, og smed dem ind i den brandvarme ovn, de skal ha ca. 5 min. på hver side.
Jeg brugte samme pande som til bøfferne, og smed en klart smør på, som jeg lod bruse af, og stegte så hvidløg, skokker, og rosenkål ved medium varme til de blev møre, smagte til med salt og peber.
Jeg serverede som ovenfor, med portvinsløg, glace og de “brassede” skokker og rosenkål. Velbekommen.
Dette indlæg blev postet onsdag 14 april, 2010 kl. 6:46 pm og er arkiveret under Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.








Folk siger :