Kanelbrød
søndag 17 februar, 2008 Ingen Kommentarer Postet under: Desserter
Kanelbrød
Ingredienser:
1 kg hvedemel.
50 gram gær.
50 gram smør/margarine/madlavningsolie
1/2 liter mælk.
1 tsk salt.
2 tsk sukker.
Sukker
Flormelis
—–Fremgangsmåde—–
varm 3 dl af mælken 1 minut i mikro-ovnen i en stor skål, smuldr gæren ud i den lunkne mælk, derefter tilsættes smør/olie, og melet røres i, op med skeen, og i med hænderne, bare få det hele blandet godt og grundigt, tag dejen ud af formen og ælt den godt 10 min, kom den tilbage i skålen, dæk den til med et viskestykke og stil den lunt i 30 min.
Tag dejen op af skålen og ælt den i 10 min igen, men prøv om muligt at lade vær med at punktere dejen, rul den ud så langt den kan uden den sprækker, drys gavmildt kanelsukker ud over hele fladen, gi den et extra drys, dejen skal være dækket af kanelsukker, hellere for meget end for lidt, rul den sammen til en pølse, fold enderne ind, og kom den i en franskbrøds form foret med bagepapir, og lad den hæve i formen i 30 min.
Husk at tænde for ovnen på 200 c.
Pensl dejens synlige del med mælk, igen bare vær gavmild, ikke sådan at den sejler men den skal ha 2 gange på samme sted, så blir skorpen god og sprød, gi brødet 35 min. ved varmluft, tag det ud af ovnen, ud af formen, sluk for ovnen, og lad brødet få 5 min. eftervarme så blir det helt perfekt hele vejen rundt, lad det køle af, og gi det en ordentlig omgang glasur.
Super nemt og lækkert søndagshygge agtigt brød, smager også godt ristet, eller koldt med smør på, jeg har med vilje lavet det uden smør remonce, jeg ruller dejen mere ud og gir det lidt mere kanelsukker, og så er det jo bare en anelse sundere uden alt det smør.
Buon Appetit
Dette indlæg blev postet søndag 17 februar, 2008 kl. 4:31 pm og er arkiveret under Desserter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.






Folk siger :