Faster Philip | Mad | Gastronomi | Opskrifter

Faster Philip´s

MiniGuide til Gastronomiske oplevelser i Prag.

Sommerens feriemål gik i år til Prag, Jeg besøgte sidst Prag for 5-6 år siden, og byen er blevet lidt større, pænere, og til min meget store overraskelse, fyldt med amerikanske franchise restaurationer og fast food joints. En Englænder forklarede at det var fordi amerikanerne var for dumme til at turde spise noget de ikke kendte logoet på, måske ?! Indbyggerne er ligeså skidte til engelsk som altid, og servicen er under alt kritik, faktisk er den ikke – eksisterende! Det er hæmmende for ens købelyst og til stor ærgrelse at de stakkels tjekker ikke kan engelsk, og servicen består i at overvåge om man nu skulle stjæle et eller andet. Vejret var 35 grader i skyggen det meste af tiden, hvilket vist også er lige lidt over normalen. Men rigeligt sol, kolde øl, og en håndfuld gode gastronomiske oplevelser.

Nu er Prag som sådan ikke stedet man tager hen for himmelråbende gastronomiske oplevelser, men blandt de lange snoede gader og brostensbelagte stræder, findes der nogle fantastiske restaurationer, hvor man virkelig får noget for pengene! Og ganen! Jeg havde læst lidt hist og pist hjemmefra, og udvalgt et par steder jeg virkelig gerne ville besøge, bla. Kampa Park, La Provence, Maze, Buddha bar, Hard Rock Cafe (det en gammel tradition at besøge HD cafeer i storbyer) og SasaZu.

Jeg fik dog ikke besøgt dem alle, og ej heller taget billeder fra dem alle, da mit madbillede kamera (Iphonen) ikke er sønderligt stærk på batteritid

Men lad os starte et sted, første dish fandt sin vej til min mave fra Planet Sushi – Meget Japansk feel, tjenerene havde “rigtige” geisha dragter og håret sat op, og de forsøgte virkelig at være behjælpelige på deres noget gebrokne engelsk, jeg fik en varm klud lige at “vaske” hænder i, det holder jeg altså meget af, af en eller anden sær årsag. Og “geishaen” hældte soya op, og fadet kom ind, med alt fra maki med laks, flødeost, rogn, røget ål, og krabbe, en af dem jeg bedst kunne li havde laks, flødeost, og  noget nøddesauce samt en avocadoskive rullet om, meget flot og super lækker. En anden var en hurtig dybstegt maki version med laks og krabbe, mmmm og  Sushi´erne var fine, friske, og velsmagende, der var ikke noget at sætte på det. Dog skal det nok lige siges at det var ikke topklasse sushi, men det var godt.

En af deres specialiteter var deres Sushi desserter – her faldt valget på White Orchid. Som var en sød ris blanding som var sådan semi hård, fyldt med frisk frugt og skåret ud som en traditionel Maki rulle, og serveret med en sød, cremet kokos, let parfumeret sauce af en art. Og føj for dælen det var altså Muy Caliente!

Planet Sushi

maps.google.dk

På trods af manglende forret, fik man da den største steakkniv.

Om aftenen faldt valget på La Casa Argentina, som vejen faldt forbi i et forsøg på at finde Chez Marcel mener jeg, men dette kæmpe mexicanske mad-empire virkede dragende, og blev taget vel imod, og placeret oppe i top sektionen med sky windows, og rindende vand bag baren, og en film af en strand på bagvæggen, meget hyggeligt egentlig, og udsmykningen virkede velovervejet, dog var den el mariachi guitar plade de havde fundet frem lettere irriterende, og meget høj.

Fik en before dinner drink, en gin & tonic, som ja for at sige det, ihvertfald ikke var beefeater som påstået, og så havde den en agurkstav i istedet for lime, jooo lettere alternativt.
Jeg bestilte en Laksetatar til forret, og en Argentinsk 400 gram´s entrecote til hovedret med bagt kartoffel og pebersauce. Laksetataren dukkede aldrig op, men blev lovet jeg kunne vælge noget andet, det blev så heller ikke til noget?!
Bøffen som dog kom, og som var nogenlunde mør, men ikke sønderligt fantastisk havde i alt beskedenhed kun følgeskab af en meget lille skål sauce, vil tro det er det vi normalt herhjemme bruger som portions smørskåle, og en bagt kartoffel som var kold, og ikke gennembagt, slasket til i cremefraiche. Og det var så det.

Til prisen, ikke besøget værd overhovedet. Så det kan så absolut ikke anbefales! Desværre, da stedet udefra, og udfra vurdering af stedets størrelse og udsmykning lugtede af mere. Ydermere tog de ik mod visa? så jeg måtte på gaden og hæve, da prisen for dette (u)overdådige måltid var på den pebrede side af skala´en.

Chicken de Bresé af Les Moules

Næste spændende besøg i rækken faldt på Les Moules. Et belgisk / fransk spisested ude i det mere mondæne Josefov område (det gamle Jødiske kvarter) Som serverer både muslinger og biodynamiske brese kyllinger fløjet ind friske, dagligt påstås der.
Da jeg ikke er så meget for Muslinger, beklager, og hvis jeg endelig skal, så laver jeg dem helst selv, røg jeg på Chicken de Brese, med pappardelle og sauce de jous. Brese kyllingerne har ry for at være nogle af verdens bedste, saftigste og mest velsmagende, og jeg må sige de par gange jeg har haft fornøjelsen af at stikke tænderne i dem, har de været superbe, intet mindre, og denne gang var ingen undtagelse, lækkert, ærligt og helt igennem et udemærket måltid.

Høflig betjening, og god god øl, jeg måtte prøve en semi mørk øl af slagsen nemlig en Kwak, og den var sørme rigtig god! Og så havde jeg læst mig til at deres belgiske pommes frites var til at dø for ovre hos Nicolais Verden, og de var slet ikke ringe, det der dog vækkede min interesse mest var den finurlige dijon senneps – mayo – gurkemeje dip, den kunne jeg virkelig godt blive forfalden til. Jeg bad høfligt om opskriften, og fik ikke andet af vide en ovenstående var ingredienserne! Jeg tvivler imidlertid kraftigt på at det var dijon og ikke en sød fransk sennep, men jeg må forsøge at genskabe den snarest. Alt i alt et rigtig hyggeligt besøg og god ærlig mad hos Les Moules. De kan så absolut anbefales.

Omelet med spinat & blue cheese af Restaurace Stoleti.

På trods af overhængende høje varmegrader, blev næste restaurations besøg lidt sent om aftenen til en hurtig beslutning om at besøge en rigtig tjekkisk beværtning, Restaurace Stoleti – en hyggelig restaurant, på en af Old Town´s nok mest stille og rolige gader, høflig betjening og yderst fair priser, maden var ikke ud i det gastronomisk vanvittige, men ærlig og hjemmelavet. En omelet med spinat og en skimmelost af en art. Samt en kylling steak med røsti og caramel / vin sauce senere, kan jeg kun anbefale dette lille hyggelige sted, pris og kvalitet hang vældig godt sammen, og gik mæt derfra glad og veltilfreds. Mere kan man vel egentlig ikke bede om?

Baren og indgangen på Chez Marcel.

Turen gik så til Chez Marcel, eftersigende et rigtig parisisk åndehul i midten af Prag. Og som rygtet lød, indretning og stemning var så sandelig parisisk, ligeledes var menu´en.

Et udpluk af Nadine Musso´s lækkerier.

Der var en person, hvis navn var omgæret af en vis mystik, hendes håndværk ophøjet med stor respekt, hvis lille sted jeg meget gerne ville besøge, ingen mindre en Nadine Musso! Ejeren af så vidt jeg ved flere forskellige Patisserie´s igennem tiderne, bla. Passion Chocolat og senest Patisserie St. Tropez, som jeg havde fornøjelsen af at besøge, dog efter at have forsøgt mig på 2 tidligere adresser først.
Men det betød ingenting, nu var jeg fremme og stod med åben mund og kage polypper, face 2 face med en montre så lang, fyldt med den ene fantastiske kage efter den anden!

Der blev eftertænksomt udvalgt 4 forskellige, i bagklogskabens lys kunne man nok have nøjedes med 2….. Anyhow, Nadine Musso´s kager er fuldfede kaloriebomber med smag af kagekonens kærlighed hele vejen igennem! Limekagen var fænomenal, pistacie fætteren sublim, Royal Chocolat, var nærmest himmerigsk! Og cheesecaken, var en oplevelse, desværre nød jeg den nok ik så meget som jeg kunne, for den var på mange måder lidt for fed at slutte af med. Men smagen og konsistensen var utrolig. St. Tropez er helt klart et besøg værd, hvis man er til kager af den anden verden!

Patisserie St. Tropez.

www.musso-praha.cz

Vodičkova 30
110 00 Praha 1-Staré Město, Česká republika
222 524 333

Hard Rock Café Prague. (Legendary 10 Ounce burger).

Da jeg pludselig befandt mig foran Hard Rock Cafe Prague, ja så måtte jeg jo ind traditionen tro, og smage deres world famous 10 ” ounce legendary burger, som jeg har gjort det alle andre steder der er en Hard Rock at finde. En tradition der vist nok startede mig og nogle venner imellem da jeg boede i London. Dog har jeg aldrig investeret penge i en af de famøse t-shirts ( og heller aldrig gået med en )

Som sagt så gjort, rimelig meget det samme som det plejer at være, dog var øllet billigere . Jeg kan undre mig over hvor mange kunstnere der har doneret deres guitarer og andet instrument gøgl til den her kæde af burger restauranter, hvorfor egentlig? Måske de har fået globalt lifetime årskort, all u can eat buffet to you Mr. Mick Jagger! Thx for the guitar! Nå men burgeren får et 7 tal med pil nedad. Been there, done that. Læg et besøg forbi hvis du er ved at dø for at se zz tops – sheep guitars. Eller noget Reo Speedwagon memorabilia.

Hard Rock Café

www.hardrock.com

Malé náměstí 142/3
110 00 Praha 1-Staré Město, Česká republika
224 229 529

McDonalds var det samme hø som alle andre steder i verden, dog havde de nogle McCountry som tilsyneladende var en doubleburger noget med sådan to hammer bankede plader svin. og lidt ost. hmmmm…. Smagte den ikke. Men de havde en Cheeseburger Fresh, som trods jo at byde på noget helt nyt nemlig nyskabelsen FRESH som åbenbart ikke alt hos McD så er?! Så indeholdt den frisk salat, tomat, og rigtige løg, i store klodser, som vi jo alle foretrækker dem! Og som en extra bonus info, de tager heller ikke imod kort???

Udsigten fra Kampa Park.

Ovenpå lidt forskelligt var tiden kommet til det jeg havde glædet mig aller aller mest til , nemlig Kampa Park, uden tvivl Prags pæneste, fineste og nok også mest anerkendte restauration. Som er ejet af en nordmand, som fik stedet op af stå efter den store oversvømmelse i 2002. Han ejer hele Kampa Group, som også inkluderer La Provence (nævnt de sidste 4 år i Michelin guiden) , Cowboys og Hergetova Cihelna.

Først en konge krabbe salat, med agurkegele, og lojrom kaviar og sprød salat – Dejlig frisk smag, lidt pudsigt med agurkegele´en men et frisk og vovet indslag.

Dernæst fulgte Kammuslinger fløjet ind fra Norge, med små buketter af blomkål, capers, nødder, rosiner og en beurre blanc sauce. Det er de bedste kammuslinger jeg til dato har lagt smagsløg til, perfekt tilberedt, intet mindre og kompositionen resten imellem var eksorbitant! Jeg havde glædeligt spist og betalt den samlede pris for menuen for dem alene!

Stærkt fulgt op af en pebersteak af mørbrad, med en krydret rösti, cipollini løg, og friterrede zucchini og en særdeles fyldig cognacsauce. Igen perfekt tilberedt, enkelt og lækkert, og pebersteaken var gudskelov ikke pladret til i peber, så det var en delikat oplevelse med fin samhørighed alle komponenterne imellem.

Ovenpå lidt slåen mave, blev osten serveret, en særdeles voksen roquefort med et dadelbrøds sejl og en creme af pære, ingefær / peberrod og pinjekerner (i menuen står der at det er  en pære sennep), cremen var yderst delikat og meget spændende! Den bandt ost, og brød uhørt godt sammen.

Som rosinen i pølsenden – Desserten.

Restauranten SasaZu.

Ovenpå fortræffelighederne på Kampa Park fulgte endnu en ophidsende  smagsoplevelse, SasaZu, som dukkede op ved et tilfælde, en tur til det gule markede (et virkelig knold og tot marked, med lutter fake varer, kunne være Björkvin og Hümør skulle lægge vejen forbi her og se deres nye kollektion) som hurtigt blev trættende afslørede intet mindre en SasaZu´s gyldne logo på en gammel lagerbygning.

Så den første ret blev fra Sambal, en særdeles smagsfuld salat af mango, papaya, bønner, cashew nødder og ristede nødder?! Og en potent citrongræs, chili, ingefær, kokos vinagrette, som bandt retten ubarmhjertigt godt sammen. Jeg har sjældent smagt en salat jeg bedre kunne lide, det skulle da lige være en Nicoise af en art. Men denne her overgik min fantasi med mange længder, sprødheden, smagene, og forskellighederne komponenterne imellem som alligevel samledes var utrolig.

Dernæst faldt valget på en Sasa crispy roll, som i alt sin enkelthed minder lidt om en Maki roll, kendt fra Sushi stederne, men alligevel anderledes, nemlig på den ene del Laks, og den anden Tun, delt af fintskåret hvidløg, rullet stramt i tang, og dyppet i panka, inden den fik 15 sek i den varme brønd, akkurat så lang tid at panka´en blev sprød og gylden, men også kort nok til at fisken var upåvirket af behandlingen. Serveret på en Skiferplade med wasabi sauce og en sort sesam sauce, og tang salat. En fryd for øjet, men så sandelig også for ganen! Dette lille måltid var overdådigt delikat, fisken var perfekt, laksen nærmest smeltede på tungen, og tunen som er lidt mere fast i strukturen var blød og smagsfuld, wasabi og sesam saucen spillede perfekt op imod den fede laks, ypperligt, virkelig! Tang salaten, tja, den var der vel for at være der, den ydede ikke noget særligt til retten efter min mening.

Roti køkkenet bød på meget forskelligt, men Tamarind 5 Spice duck´en trak alligevel lidt mere end resten, der kom 3 skåle, en med en hoisin sauce, en med vandnudler smagt til med chili og hvidløg, og en med 5-6 skiver and. Her vil jeg så tilstå at det var lidt tamt i forhold til de 2 foregående, det var godt, men på ingen måde i samme klasse som de andre 2, bevares det smagte spændende, men der var nogle af retterne jeg hellere ville have forsat min smagsoplevelse med. Og jeg opdagede jeg nok ikke er så sønderligt meget til hoisin, alligevel….

Meeen så skete der noget igen, nemlig Bombay butter chicken, wuhuuu, her var der igen fuld damp på alle kedler, en lille trekants lækker wrapper, pyntet op med en overraskende ikke bitter rucola, og bombay butter chicken i en meget smagsfuld kokossauce, det er lige ved den manglede lidt salt og lidt mindre lime, men det en smagssag. Særdeles interessant var den dog.

Og afslutningsvis blev det til en SasaZu Filet, et stykke filet tilberedt meget hurtigt på grill, dernæst serveret i en krukke med en kraftig svampe sauce, og toppet med 2 “toast” stykker, som var særdeles interessante, der var både lidt lime, og lidt kokos, sesam og krydderurter, the works om man vil. Serveret med kokos ris, som var ganske gode, perfekt samspil mellem kød og sauce, lækkert og mør udskæring. Men som en af deres signature dishes og den dyreste på kortet levede den ikke helt op til forventningerne. Men det er svært i et sådan selskab af gode retter.

Meeeeen det var ikke alt, man skulle da også prøve lidt dessert. Her faldt valget på noget så ordinært som en cheesecake, som jo ellers er at finde alle steder i Prag, joho de kan satme godt li cheesecake i Prag. Men jeg gik udfra at SasaZu´s cheesecake måtte være af en lidt anden kaliber. Og jooo det må siges, bunden var af en let chokolade/nødde blandingen, og helt fin, lidt lisom den man kender fra , kinder milchsnitte?! Ja, det lyder næsten rigtig. Og selv cheese delen var let, lækker, og cremet, ik for tung, ik for fed, ik for sød, bare helt igennem dejlig og frisk. Sirligt anrettet med frisk passionsfrugt, som gav et dejligt syrligt pift og modspil til den cremede kage.

Og ren afslutningsvis, blev det til en SasaZu Bar, med en kop vietnamesisk kaffe til, der var godt nok Go Go i den kaffe der, uha da da, men bryggeaggregat og kop var ud i et, og bunden fyldt med karamel, det smagte fint, om noget stærk dog. SasaZu Bar´en var en 3 lags, lækkerbisken, først en stribe af hvid chokolade mousse, dernæst en stribe af ligeledes chokolade men rørt på peanutbutter, og til sidst en mørk stribe af chokolade, men også med knus og knas, jeg mistænker det for at være poppet ris måske. Nå men for en person som jeg der ikke er sønderlig vild med chokolade, eller desserter for den sags skyld, var det noget af en øjenåbner, for den var ret så delikat!

Da maven lige havde fået ro, og glasset tømt, var tiden inde til at besøge stormesteren i køkkenet, alle mand stod på rad og række, og hilste pænt og høfligt på hver og en, og for det ikke skulle være for akavet, spurgte jeg om jeg ikke bare kunne få lov at summe lidt rundt imellem dem og kigge dem lidt over skuldrene, det var der ingen ben i, så jeg summede lidt rundt og lurede teknikker, og talte med chef kokken Shahaf Shabtay, om ideen til dette sted og menukort, for ærlig talt, det virkede ikke som om at det lige var en “over night” ide. Shahaf er ikke Hr. hvemsomhelst, han har faktisk allerede inden for det første år af SasaZu´s levetid sikret stedet et Michelin Bib Gourmand. Hans opfattelse af mulighederne og progressiviteten indenfor køkkenet og tilberedningsmetoderne ligger milevidt fra et traditionelt køkken´s. Hans person og væsen er i sig selv smittende, han var storsmilende, og hvilede ganske fint bag sine gryder, en mand i balance, en mand der leger sig frem til resultater indefor koncepterne og begreberne. Det var et hyper moderne køkken, man trådte ind i, hver kok havde sin egen station, og var derfor helt og aldeles uafhængig af andre og andres evt. fejl. Hvilket sikrede en hurtigere produktion og en mere ensartet udførelse. Det var en mindst ligeså stor oplevelse af opleve køkkenet igang, som det var at sidde på den anden side og smage resultatet.

Jeg vil sige at er man i Prag, så er det et MUST at besøge SasaZu. Mine bedste anbefalinger.

stop på kortet, udover de mange knap så nævneværdige var Bohemian Bagel, som har en 4 temmelig store bagelshops i Prag, holdt i 50 ´stil, så langt af vejen som muligt, med sjove og underfundige posters, båse med gamle sæder fra en skolebus, og sidst men ikke mindst, ærlig, billig og god mad. Alt fra deres hjemmelavede humus, til deres pulled pork i baguette, var fortræffeligt, faktisk vil jeg næsten strække mig til at sige at bla. humus´en var den bedste jeg har smagt udenfor mit eget køkken! Bagels, Baguettes, og burger boller blir produceret dagligt, og er derfor friske, all day long

Efter opdagelsen af Bohemian Bagel, blev det både til frokost og aftensmad sted et par gange, for til prisen, ville jeg mene det var umuligt at støve noget op der på nogen måde gav ligeså meget ræson. Endvidere var lysten til fyldte restaurationer ikke så stor. Jeg satte tænder i både, pulled pork baguette, philly steak sandwich, hamburger, humus, salmon bagel, og en grilled chicken ceasar sandwich. Som alle var GODE, rigtig GODE! Især grilled chicken ceasar, med friske tomater, frisk salat, løg og philadelphia og et kyllingbryst som havde fået en kærlig hånd hvidløg og urter, var rigtig rigtig smækker.

Hver tallerken fik endvidere en generøs gang hjemmelavede pommes frites og hjemmelavet coleslaw, som overraskende nok også må være en af de bedre jeg har smagt, for spist det blev det da, og jeg er absolut ik så god til coleslaw.

Så leder du efter et sted i Prag, som er “good holsome food” er Bohemian Bagel lige stedet for dig. De får en thumbs up, og en solid anbefaling.

Bohemia Bagel

Jeg vil også gerne lige foreslå at man besøger CoffeeHeaven, de havde ikke bare god kaffe, men også lækre froothies, kager og Chai, især deres Elephant latte, vakte stor begejstring. Eller hvad med et stykke Creme Brulee cheesecake?