Tournedos med Twice baked potatoes & Gorgonzolasauce.

Tournedos med Twice baked potatoes & Gorgonzolasauce.

Tournedos med Twice baked potatoes & Gorgonzolasauce.


4 pers.

Ingredienser:

4 gode tournedos´er eller 1 kg oksemørbrad, du selv afpudser og deler i 4 gode bøffer og vikler bacon om.

4 gode store bagekartofler

1 pakke gorgonzola, eller hvis man er til en mildere model en blå castello evt.

1/2 liter fløde

3 spsk philadelphia

3 spsk creme fraiche

2-3 spsk hvidløgssmør (opskriften findes under hjemmelavet fra bunden)

salt

peber

1 dl marsala, eller anden mild rødvin

1 dl oksefond

smør

et par skiver bacon i strimler til pynt, hvis man gider.

evt. en krølsalat, en kugle mozzarella og en god håndfuld cherry tomater, til en nem grøn salat.

Vask og gnub/skrub kartoflerne grundigt, og pak dem ind i sølvpapir, eller hvis du kan lide skrællen godt sprød gnub dem over i olie, og placer dem på en bageplade 1 1/2 time ved 200 grader, tag dem ud og lad dem køle. Imens finder du en kasserole frem og kommer 1 spsk smør i, som du lader bruse op, derefter 3/4 af fløden, som du lader koge ind i ca. 15 min. Så tilsætter du marsala/vinen og fonden, som også får lov at koge lidt ind, skru ned på lav/middel varme, og smuldr gorgonzola osten ned i fløden, og rør den ud, stille og roligt. Lad den simre ved svag varme, og rør i den i ny og næ. Inden servering smages til med salt og peber, evt. tilsættes der lidt mere fløde, hvis konsistensen er blevet for tyk.

Kartoflerne deles på den lange led og og “udhules” pas på at der stadig er lidt “kød” til kanten, ellers falder den sammen. Kom indholdet fra kartoflerne op i en skål, og rør godt ud, til en grov men jævn masse, tilsæt hvidløgssmør, philadelphia og creme fraiche, samt salt og peber, og rør grundigt sammen. Herefter fordeles “mos´en” i kartoffelkanoerne, som derefter skal ha ca. 15 min i ovnen ved 200 grader eller til toppen er gylden.

Del cherry tomaterne i 4 og skær mozzarella´en i tern eller strimler, hvad du nu synes bedst om, og fjern de yderste blade af krølsalat´en og bunden, skær i fine strimler og vend salaten i tomater og mozzarella.

Bøfferne steges på en brandvarm pande, ca. 3 min på hver side (det afhænger selvklart af tykkelsen) jeg plejer lige at stege baconen af ved at “trille” bøfkanten over panden.

Jeg serverede en rigtig god Australsk rødvin fra Mclaren Vale, fra vinkooperativet Red Heads Studio, som hedder Moonlighters ´06 som efter min mening er en fantastisk vin til ost, og derfor mistænkte jeg den for at passe formidabelt til en gorgonzolasauce.

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet fredag 12 marts, 2010 kl. 6:42 pm og er arkiveret under Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar!