Ovnstegt Øko-kylling med ovnbagte yams med mangosmør og bønnesalat.

Øko-kylling med ovnbagte yams med mangosmør og bønnesalat.

Øko-kylling med ovnbagte yams med mangosmør og bønnesalat.


4 pers.

Ingredienser:

2 gode store yams (søde kartofler)

1 økologisk kylling

400 gram frosne bønner

6-8 cocktail tomater

1 bøtte 5% salat tern, eller anden god fast feta.

1 lille rødløg

smør

mango chutney

løvstikke

persille

2 kinesiske solo hvidløg

salt

peber

1 tsk grov sennep “krasser” fra læsø, brugte jeg.

Kyllingen fik flækket ryggen og blev saltet og pebret, og fladmast over risten, og ind med en bradepande under, yams´ne blev gnubbet, og pakket ind i sølvpapir, og både kylling og yams fik ca. 1 1/4  time ved 200 grader.

Imens stegte jeg bønnerne af i lidt olie, med salt, peber og en lille smule hvidløg krydderi, til de fik lidt farve, og hældte dem derefter over på en tallerken for at køle.

Jeg rørte en mangosmør, af 3-4 spsk mango chutney og 125 gram smør, finthakket persille og løvstikke, hvidløg, og 1 spsk fintsnittet rødløg, sennep, salt og peber.

Salaten er såre simple, tomaterne halveres og tømmes for kerner, og snittes i tern, fetaen knuses let mellem fingrene, og resten af det fintsnittet rødløg og bønner vendes i. Evt dryppes lidt balsamico og olie over,  eller måske en vinagrette. Jeg anrettede som ovenfor, og det var nemt, lækkert og smagsfuldt!!! Kyllingen var iøvrigt alle pengene værd! Ærlig, ægte og duften var til at græde over, det duftede fuldstændigt som når mor lavede kylling….

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet onsdag 21 april, 2010 kl. 5:34 pm og er arkiveret under Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

2 Kommentarer Smid en kommentar!

    Sanne said:

    apr. 23, 2010

    Hej Faster Philip.

    Jeg er vild med din indstilling til mad. Din madlavning er ren kærlighed – til råvarerne, til processen og naturligvis til resultatet.

    Lækkert og prisværdigt!

    Faster Philip said:

    apr. 24, 2010

    Hej Sanne og velkommen til =)

    Tusind tusind tak for de rosende ord, sidder jo næsten og rødmer her =D

    De bedste hilsner

    Faster Philip

Smid en kommentar!