Pebernødder
torsdag 03 december, 2009 2 Kommentarer Postet under: Jule opskrifter
Pebernødder
Pebernøddernes forganger peberkagen kan spores helt tilbage til slutningen af 1400 tallet, og er dermed en af de ældste kagevæsner i det ganske lands historie. Ingredienser har igennem århundrederne været meget ens – men den store forskel ligger i udformningen. Selvom det hed peberkager – pebernødder, var det et generelt udtryk for kager med krydderier. Faktisk var det yderst sjældent at peber indgik i ingredienslisten, for peber kostede en formue i middelalderen! Det forlyder at krydderierne udover smagen, en forlængende effekt på holdbarheden, og så kunne sådan peberkage lige knuses og bruges som krydderblanding i andre retter! Snedigt!
Peberkager bagte man hele året rundt i gamle dage, mens pebernødder var forbeholdt juletiden – sammenligningen med nødder kommer selvklart af formen og farven. Dertil kommer at de dengang ikke havde hævemidler, hvilket satte en dæmper på den saftige krumme, de var nemlig hårde som nødder.
Jeg holder meget af pebernødder, de skal bare smage af noget! Jeg har forsøgt med mange nytænkninger indenfor yderligere ingredienser – og syltet ingefær og finthakkede rosiner gjorde slet ikke pebernødden værre, tværtimod!
150 stk
Ingredienser:
80 gram smør
225 g sukker
1 æg
1 dl fløde 13%
350 g mel
½ tsk potaske
1 tsk kardemomme
Rør smør og sukker sammen og tilsæt først ægget og derpå fløden. Bland melet med potaske og kardemomme, kom det i og ælt dejen sammen. Tril dejer til lange, fingertykke pølser og skær pebernødder i ca. 1½ cm brede skiver på skrå – gør dem ikke for smalle, for så vælter peberødderne under bagningen. Læg bagepapir på bageplader og stil pebernødderne på dem. Bag dem i en 225 grader varm ovn i 15 min. Lad dem køle af og kom dem i en lufttæt beholder og server dem til en god kop kaffe eller gløgg – kom dem i kræmmerhuse på juletræet eller i julesokken.
Dette indlæg blev postet torsdag 03 december, 2009 kl. 6:01 pm og er arkiveret under Jule opskrifter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.






Gitte said:
okt. 21, 2010
Hej Faster Philip,
Jeg har bagt dine Pebbernødder og de var rigtig dejlige. God opskrift!
Gitte
Faster Philip said:
dec. 19, 2010
Hov, det må du sørme undskylde Gitte, jeg havde slet ikke opdaget du havde skrevet.
Men tusind tak for feedback´en, glæder mig de var gode =)
De bedste hilsner
Faster Philip