Polenta fritter
fredag 31 juli, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Hjemmelavet fra bunden, Snacks
Polenta fritter
Ingredienser:
1 portion fast polenta (opskriften på fast polenta findes under hjemmelavet fra bunden)
1 -2 håndfulde friskrevet parmesan
2 håndfulde polentamel
2 l solsikkeolie til stegning
1 håndfuld frisk rosmarin, timian, oregano eller hvad man nu synes man er til.
Salt
Inden du smøre portionen fast polenta ud, skal parmesanen røres i, og så skal den ha lov at stivne, så rives eller skæres i små grove ukorrente stykker, vend dem i polentamelet, det giver en kickass sprødhed når de bliver stegt.
Kom solsikkeolie i en gryde med høje sider, det sprøjter lidt at stege de her banditter, tjek varmen med en tandstikker, ved at sænke den ned i og hvis den syder er varmen fin, men hvis olien begynder at ryge skal du skrue lidt ned.
Kom polentastykker på en metalsi eller metal dørslag og sænk den ned i olien, de skal ha ca. 4 min. så burde de være lækre gyldne og sprøde.
Og hvis du føler for lidt lækker krydderurte infusionering så kan du med fordel smide urten i, i de sidste 20 – 30 sek, løft hele baduljen op og lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle. Drys dem med lidt groft salt.
Dette indlæg blev postet fredag 31 juli, 2009 kl. 4:58 pm og er arkiveret under Hjemmelavet fra bunden, Snacks. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.






Folk siger :