Rabarbermuffins – El Rarrrrbarbis!
fredag 29 juli, 2011 11 Kommentarer Postet under: Desserter, Hjemmelavet fra bunden, Tips & Tricks
Rabarbermuffins – El Rarrrrrbarbis!
Rabarbermuffins ca. 12 stk.
For en stund siden lagde jeg en opskrift op på citronmuffins, den synes Mads som har bloggen Mads Madglad, lød god, så den forsøgte han sig med, og videreudviklede lidt på den, så det blev til en rabarber curd der var centrum istedet for lemon curd. Ikke dårligt, ikke dårligt, er faktisk lidt ked af jeg ikke selv fandt på det
. Jeg synes jo selvklart jeg måtte forsøge mig, så jeg kastede mig også ud i en version. (Ledte du efter Rabarbermuffins med hvid chokolade kan du prøve den opskrift og skifte blåbær ud med rabarber.)
Ingredienser:
3 dl hvedemel.
2 tsk bagepulver.
kornene af en vanillestang.
100 gram smeltet smør.
2 æg.
1 dl græsk yoghurt 2 % Eller 1 dl yoghurt naturel. Ymer kan også bruges.
1 dl rabarbersaft eller sirup.
2 1/2 dl sukker.
Rabarber curd:
Denne kan laves på 2 måder, enten fra bunden eller ved hjælp af rabarber sirup. (Jeg laver altid en god portion sirup, som jeg kan bruge til saft, desserter og drinks)
Gør du brug af sirup, skal du gøre sådan her:
Hæld 2 dl sirup i en gryde, tilsæt ca. 100 gram sukker, 100 gram smør, og kornene fra en vanillestang. Lad det koge op, og simre indtil sukkeret er opløst. 2-3 æg slås ud i en skål, og mens du pisker hældes siruppen over i skålen, og derefter tilbage i gryden, og under langsom opvarmning pisker du til den når en tyk, cremet konsistens, lad den køle af og hæld på glas.
Du kan også koge 250-300 gram rabarber i 1 dl vand, til de er møre, og si / filtrere så har du 3-4 dl rabarbersaft, alt efter hvor meget du koger det ind. Dog skal der tilsættes 100-150 gram sukker yderligere.
Sigt så mel og bagepulver ned i en passende skål, pisk smør, vanillekorn og sukker luftigt i en anden skål. Pisk æggene i et ad gangen og derefter yoghurt og rabarbersaft. Vend begge blandinger sammen. Fyld muffinsformene op med ca. 1 cm dej og kom derefter 2-3 tsk rabarber curd i hver muffin, og fyld derefter op med dej.
De skal have ca. 12-15 min. i ovnen ved 200 grader. Lad dem køle, og top dem med nedenstående icing. Jeg tog min gasbrænder / Brulee-brænder og gav dem en hurtig omgang, det ændrer ikke på smagen men jeg synes det var dekorativt.
Rabarber curd Icing:
200-220 gram flormelis
1-1 1/2 dl past. æggehvider.
3-4 spsk rabarber curd.
Pisk æggehviderne fuldstændigt stive mens du sigter flormelisen i, når du har en luftig, lækker og stiv creme, tilsætter du rabarber curd, men ikke mere end at cremen stadig er stiv. Du kan som regel piske den op igen, hvis du har tilsat for meget curd, det tager måske bare lidt tid.
Dette indlæg blev postet fredag 29 juli, 2011 kl. 12:29 pm og er arkiveret under Desserter, Hjemmelavet fra bunden, Tips & Tricks. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.









Rabarbermuffins – El Rarrrrbarbis! | Madbevægelsen -- danske madblogs said:
jul. 29, 2011
[...] Visit link: Rabarbermuffins – El Rarrrrbarbis! [...]
Smagssag said:
jul. 29, 2011
Orh wauw de lyder og ser lækre ud! Øj øj øj!
Faster Philip said:
jul. 29, 2011
Hej Lea, og velkommen til
Tusind tak for de enormt rosende ord og lyde! Altid rart andre også synes det man laver er lækkert
Charlotte said:
jul. 29, 2011
Genialt, ikke mindre end det:-) Muffins med overraskelser når skeen glider igennem kagen. M.h.t. brænderen – det er jo lige det der sætter prikken over iet.
Hilsner
Charlotte
Faster Philip said:
jul. 29, 2011
Ohøj Charlotte
Jamen jeg sidder jo og rødmer og alle de komplimenter! Dejligt at du synes om brænder tricket – synes bare det passede rigtig godt til – og så smager det altså bare lige to takker bedre!
Rigtig god weekend
Faster Philip
foodfanatic said:
jul. 31, 2011
Smukt, smukt, smukt kære Philip. De ser ualmindeligt appetitlige ud. Skønne billeder som altid.
Kh Nadia
Faster Philip said:
jul. 31, 2011
Ejjj men Nadia, det jo alt for meget med alt det smiger, blir jo helt forlegen
Tak! Det som sædvanligt rart med ros for en så dygtig som du!
De bedste hilsner
Faster Philip
Camilla (Himmelske kager) said:
aug. 1, 2011
Den rabarber icing lyder god og de ser gode ud. Dejlig blog, som jeg først ser nu
Faster Philip said:
aug. 1, 2011
Hej Camilla, og velkommen til
Tak skal du ha for de pæne ord! Glæder mig du synes om mit lille foretagende
De bedste hilsner
Faster Philip
Mads said:
aug. 7, 2011
Intet mindre end smukt! Den icing må mere end sætte prikken over i’et på den muffin! Ser frem til at prøve dem af selv
Faster Philip said:
aug. 9, 2011
Hej Mads
Tusind tak for de pæne ord, det glæder mig sørme at du synes om den!! Jooo, icing´n synes jeg også gør det pænt – og du som var skeptisk
Tak for contra-inspiration haha!
De bedste hilsner
Faster Philip