Salade nicoise

mandag 25 maj, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Forretter, Hovedretter, Salater

Salade nicoise

2 pers.

Ingredienser:

1 bakke cherrytomater på stilk

1 skalotteløg

1 hoved krølsalat

1 håndfuld spinatblade

1 dåse tun i olie (drænet)

4 æg

2 fed hvidløg

1 tsk god sennep (dijon eller grov)

2-3 spsk god olie

1 tsk god balsamico

1 tsk engelsk sauce

Vask  tomaterne, og skær dem i kvarte, pil løget og skær det i papirstynde ringe, vask salat og spinatbladene og tør/dryp dem af. Bland det hele løseligt, og anret i to skåle. Sæt en gryde over med vand og lad det koge, læg forsigtig de 4 æg i med en ske, lad dem koge lidt mindre en 6 min. tag dem af og hæld godt med koldt vand over. Pil dem og anret dem ved at lægge dem i salaten og del dem i halve. Fordel tunen ligeligt på de to anretninger, og til sidst laver du en dressing af sennep, finthakket hvidløg, engelsk sauce og olie, og et drys salt og peber.

Hvis man er til det, kan man med fordel tilsætte sorte oliven, gaffelbitar, rejer og croutoner, eller som jeg har gjort her, et par nye kogte kartofler, som absolut ikke gør salade´n mindre interessant.

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet mandag 25 maj, 2009 kl. 5:39 pm og er arkiveret under Forretter, Hovedretter, Salater. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar!