Spicy spicy soup med marineret kylling på spyd
søndag 25 oktober, 2009 Ingen Kommentarer Postet under: Supper
stærk-suppe-med-kylling-satay
4 pers.
Ingredienser:
5 tomater, uden kerner
5 fed hvidløg
400 gram kyllinginderfilet´er, gerne fra økologiske majskyllinger.
100 gram knoldselleri eller persillerod
1 rød peberfrugt, grillet og skindet.
1 dl oksefond
2-3 skalotteløg
1 stængel selleri
1 håndfuld saltede mandler
1 bundt persille
1 dl fløde
lidt honning
evt lidt porter.
saften fra 1 lime
2 dl hvidvin
salt
Kyllinginderfileterne kan med fordel marineres natten over, i en blanding af limesaft, balsamico, soya, super finthakket hvidløg, honning, evt lidt porter. De skal have ca. 30 min ved 200 grader i ovnen.
Skræl, vask og rens grøntsagerne og skær dem i tern, de skal alligevel blendes. Kom dem i en tykbundet gryde, med en klat smør, karry, rød karry, sellerisalt, peber og fond, steg til gyldent og tilsæt så hvidvin og lad det simre 15 min. ved middel varme, og uden låg.
Blend så suppen, når den er kogt en smule ind, kør den til den er glat og pæn, (jeg bruger en stavblender). smag så til med salt og peber. Kog suppen op, og kom i varme skåle.
Anret med et kyllingspyd og en skefuld hakket mozzarella, med saltede mandler, hakket persille og lidt olie, samt salt og peber. Velbekommen
Dette indlæg blev postet søndag 25 oktober, 2009 kl. 6:23 pm og er arkiveret under Supper. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.







Folk siger :