Stegt flæsk og persillesovs, remix!
mandag 15 februar, 2010 Ingen kommentarer Postet under: "spare" retter, Hovedretter
Stegt flæsk og persillesovs, remix!
4 pers.
Ingredienser:
800-1000 gram bacon stykke.
1 potte persille.
1 guiness. (Mørk øl.) eller anden øl, gerne stout.
300 gram små gode kartofler, i tern af ca. 2 x 2 cm.
300 gram majroer, i tern af ca. 2 x 2 cm.
300 gram pastinakker, knoldselleri eller persillerødder, i tern af ca. 2 x 2 cm.
mælk
smør
salt
peber
frisk mynte
muskatnød
Dagen før, skar jeg sværen af bacon stykket, og skar det i ca. 1 cm tykke skiver og hældte en guiness op i en frostpose, og derefter plumbede jeg baconen deri og i køleskabet med den lukkede pose. Jeg vendte posen et par gange når jeg alligevel gik i køleskabet.
Jeg gjorde det at jeg klargjorde, kartofler og rødder, og skar dem i tern, varmede en pande godt op, med en smule smør på, og stegte alle ternene lige gyldne på alle sider, og smagte til med lidt salt og peber.
På en anden ganske varm pande stegte jeg baconen gylden og semisprød, man skal passe lidt på , for øllet kan risikere at karamellisere på kødet og så branker det hurtigt, så man kan med fordel vende det lidt oftere end normalt.
Sovsen er opbagt, smør smeltes, mel kommes generøst i og der røres godt, mælk tilsættes under omrøring og det koges op, når den har den ønskede konsistens, smages der til med peber, friskrevet muskat nød, persille og lidt mynte, evt. hvis man er en rigtig grisebasse, kan man tilsætte lidt af stegefedtet fra den anden pande.
Jeg anrettede mine små tern af tøffer og rødder i en lille form. Et par skiver flæsk og lidt sovs. Velbekommen.
Print Denne Opskrift!
Dette indlæg blev postet mandag 15 februar, 2010 kl. 17:56 og er arkiveret under "spare" retter, Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.




