Faster Philip | Mad | Gastronomi | Opskrifter

Pampas, ja noget skulle det jo hedde, og det hedder den på den cafe hvor jeg stiftede bekendskab med sådan sag her første gang. Jeg har så skruet lidt op for niveauet og indholdet, og nu synes jeg i fortjener at se sådan filejs her i egen lange person. Og da det var solskin som aldrig før, blev det til en tidlig aftensmad, forklædt som picnic på stuegulvet.

Jeg har længe gået og tygget lidt på et ord jeg fandt bagerst på øverste etage, nemlig “grøntsagsbearnaise”. Og kunne ikke huske jeg havde smagt, eller fået det serveret før, så jeg lavede min version. Prøv den! Den smagte glimrende, og det var rart med lidt dybde i bearnaisen.

Entrecote er ikke noget jeg køber enorme mængder af, fordi min slagter synes han skal ha en million for dem. Men når det sker, skal det også være med store smagspotente elementer til at hamle op med den gode okse! Denne ret indeholder min version af en hvidløgsbearnaise, som helt sikkert er mere hvidløg end bearnaise, og får knorr´s pulvermodel til at ligne en kedelig opbagt sovs på vandet fra kogte pastinakker!!!