Tarteletter nemme og gode!

Tarteletter med høns i asparges


4 pers.

Ingredienser:

 

1 pakke butterdej, hvis man ikke er i humør til at lave sine tarteletter selv.

Resterne af en økologisk kylling, eller 500 gram kyllingeinderfilet, som har været i ovnen 20 min ved 180 grader.

1 pakke grønne asparges.

mel

smør

urtesalt

citronpeber

lidt citronsaft

evt dild til pynt.

Jeg rullede først butterdejen ud, og lavede 8 lige store stykker , som jeg lagde på bunden af et glas (som kan tåle varme) og foldede siderne ind, ved at presse lidt så der kom 4 fine folder. (smør dem gerne så det ikke brænder fast) Tændte så op i ovnen, på 175 grader varmluft, og imens lavede jeg en opbagt hvid sauce, 2 spsk smør, 4 spsk mel, og røre, røre, røre, lidt mælk i, til man næsten når den ønskede konsistens, den må gerne være lidt for tyk, tilsæt urtesalt, citronpeber, og lidt citronsaft. Så kom jeg resten af min kylling i, som jeg lige havde skåret i mindre mere mundrette stykker.

Så ind med glassene med butterdejen på, de skal ha ca. 15-20 min. eller i hvertfald til let gyldne hele vejen rundt, spidserne vil altid blive lidt mere gyldne. Så vaskede jeg asparges og skar den let lilla´e bund af og skar dem i mundrette stykker, og gav dem 3 min. i en gryde med saltet spilkogende vand. Og hældte derefter det meste af vandet fra, resten hældte jeg med op i sovsen. Og varmede op under omrøring. Smag til med salt og peber, evt. en smule muskatnød.

Anrettes i tartelletskallerne, og pyntes evt. med dild hvis man har lyst. I øvrigt en nem og hurtig, mere smagsfuld måde at lave sine egne tarteletter skaller på, og det er tæt på jeg vil sige billigere tilmed, men også væsentligt flottere tarteletter, de ligner små fine kongekroner =)

Related Posts with Thumbnails
Print Friendly

Dette indlæg blev postet lørdag 24 april, 2010 kl. 5:49 pm og er arkiveret under "spare" retter, Hovedretter. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar!