Thai inspireret boller i karry

onsdag 26 marts, 2008 Ingen kommentarer Postet under: Hovedretter, Mad

Thai inspirerede boller i karry.

Thai inspirerede boller i karry.

Thai inspireret boller i karry

4 pers.

Ingredienser:

800-900 gram hakket svinekød (hakket kalv og flæsk kan også bruges)

300 gram basmati ris

2 store løg

4 fed hvidløg

1 rød peberfrugt

1 gul peberfrugt

1 bundt persille

3 store gulerødder

2 æg

1 dl mælk

1 appelsin

1 spsk. sennep

2 spsk. rød karrypasta

2 spsk. soya

3 tsk. karry

1 tsk. gurkemeje

mel

1 tsk. sellerisalt

engelsk sauce

lime

olie

balsamico

æblegele

1/2 dl fløde

1 1/2 dl rødvin

—–Fremgangsmåde—–

Det er efter min mening en god ide at røre farsen nogle timer før den skal bruges, ja eller endnu bedre dagen før, kom kødet i en god stor skål, pil og skær løgene i både og kom disse i en minihakker, tilsæt mælk, karrypasta, et drys sellerisalt, peber, karry, et skvæt engelsksauce, et skvæt balsamico samt de 4 hvidløgs fed. Gi det en ordenligt omgang så det mest af alt ligner en grødet masse, tilsæt persillen og gi det en gang mere, ikke for meget persillen skal ikke hakkes til puré, bland dette med kødet og rør godt rundt, tilsæt herefter de 2 æg, og rør farsen jævn, herefter tilsættes mel på gefühl, farsen skal akkurat hænge så meget at den kan formes til små frikadeller/boller, personligt plejer jeg at bruge ca. 4- 5 spsk mel til denne opskrift. Lad så farsen stå i køleskab i min. 1 time.

Varm en pande op, og med en ske former du en bolle med ca.1 1/2 – 2 cm i dia. og steger disse ved middel varme, vendes ca. en gang hvert min. hele ideen er at de skal være stegt ens over det hele, når de er faste og der ikke kommer væske ud af dem når du trykker let på dem er de færdige. læg dem i et ildfast fad, og sæt dette i en forvarmet ovn med alufolie over.

Imens de steger lystigt, skræller du gulerødderne og klargører peberfrugterne, skær begge dele i strimler af ca 1 cm. endvidere sættes risene over, en tommelfinger regel til ris er, 300 gram ris til 600 gram vand, så dobbelt så meget vand som ris, basmati ris skal koges op, og så skruer mand ned på lavt blus (1) og lader det koge i 10 min. derefter lader mand dem stå og trække i 10 min. husk at tilsætte gurkemeje og et drys salt. Steg peberfrugter og gulerødder hurtigt på den varme pande du stegte frikadellerne på, ca. 2-3 min. tag dem af og dæk dem til med alufolie, og hæld vinen på panden, lad den koge op, tilsæt 1 spsk. balsamico, 1-2 spsk. æblegele, saften fra appelsinen og når det lige har kogt op og simret 1 min. tid, tilsættes fløden og dette koges ned til det er en Glaze (en tyk sauce, rig på smag) ligner mest af alt en slags karamel sauce. server straks, ovenfor er en ide til anretning.

Buon Appetit

Related Posts with Thumbnails
Print

Dette indlæg blev postet onsdag 26 marts, 2008 kl. 15:03 og er arkiveret under Hovedretter, Mad. Du kan poste en kommentar og følge en hvilken som helst respons til dette indlæg igennem RSS 2.0 feed.

Smid en kommentar

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes